Broen

En tryg overgang til voksenlivet

Broen består af tre fleksible pladser, som er en forlængelse og samtidig en integreret del af Basen. Disse pladser, der er fordelt med én i selvstændig lejlighed og to i fælles lejlighed, kan bruges til anbringelse, udslusning og efterværn.

De tre pladser fungerer som en overgang, hvor øget selvstændiggørelse og bo-træning er i fokus, inden de skal flytte fra Basen videre til Kollektivet eller i en mere selvstændig lejlighed i Dukaskus BoSelv-afdeling.

Pladserne på Broen benyttes enten til direkte indflytning for unge i alderen 16 til 23 år eller som et udviklingstrin for de unge, der har boet i et af de tættere bofællesskaber på Basen eller i Kollektivet.

På Broen er der eget køkken og badefaciliteter, som de unge støttes i at bruge og vedligeholde. Der indgås individuelle aftaler omkring deltagelse i aftensmad og aktiviteter på Basen.

Der er installeret overvågningskamera uden for Basen/Broen, dette for at skabe tryghed og sikkerhed omkring beboerne.

Broen – praktiske oplysninger

Broen

Der er 3 pladser på Broen for unge i alderen 16-23 år.

Pladserne er fleksible og godkendt til BL. § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 Børne- og ungehjem som opholdssted samt til Ungestøtte og Botilbud til midlertidige ophold, SEL. § 107 for børn og unge. 

Der er installeret overvågningskamera udenfor Basen/Broen, dette for at skabe tryghed og sikkerhed omkring beboerne.

Takster 2025

Takster 2025Niveau 1Niveau 2
Takst pr. måned85.586 kr.
Takst pr. døgn2.815 kr.8.600 kr.

Niveau 1;
Ordinær anbringelse på Basen/Broen/Kollektivet. Taksten er under forudsætning af, at borgeren kan indskrives i et skole-/uddannelsestilbud. Er dette ikke muligt faktureres yderligere et tillæg på 1.250, – pr. skoledag uden skoletilbud til dækning af ekstra ressourcer. Pladsen har opsigelsesfrist på løbende måned + en måned. 

Niveau 2;
Akutanbringelse med afklaring og risikovurdering på Basen/Kollektivet. Beboeren kan indskrives med meget kort varsel. Der er mulighed for 1:1 bemanding. Opsigelsesfrist er løbende dag + 3 dage. 

Kontakt venligst vores visitation på tlf. 7196 0669 for yderligere dialog og evt. aftale om en konkret anbringelse.

Husorden

Basen og Broen udgør et bofællesskab, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden med at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvor der er ryddelig og rent både på fællesarealer og værelser.

I hverdagen fokuserer beboerne på deres skole, fritidsaktiviteter, sociale relationer og evt. fritidsjob. Om eftermiddagen er der typisk en eftermiddagssnack, hygge og mulighed for lektiehjælp i køkkenet. Aftensmaden hjælper beboerne på skift med at tilberede, og vi spiser sammen kl. 18. Kl. 21.30 går alle på deres værelser og vi siger godnat kl. 23 på Broen.

I weekenden sover vi lidt længere og er længere oppe. Vi spiser søndagsbrunch og hygger med forskellige aktiviteter både inde og udenfor huset. Om søndagen mødes vi og laver lave madplan til den kommende uge.

På Dukasku holder vi ungemøder en gang om måneden, hvor alle der bor på Basen og Broen deltager. Her har både børn, unge og personale mulighed for at bringe emner op om regler, rammer, trivsel, forbedrende initiativer eller måske ting man ønsker sig til stedet. Formålet er at give beboerne medindflydelse og mulighed for at påvirke hverdagen på Dukasku, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for deres hjem og gøre Dukasku til et bedre sted for alle. Der udarbejdes referat som tages med til personalemøder.

Vi har faste retningslinjer for besøg i huset og aftaler uden for huset, dette er af hensyn til vores beboeres sikkerhed. Vi har individuelle hjemkomsttider for de unge, alt efter alder, sikkerhed og generel trivsel. For beboerne på Broen, som er vores udslusningstilbud, har hver enkelt ung individuelle aftaler om kost, hjemkosttider og gæster. 

Alkohol og rusmidler
I vores pædagogiske indsats arbejder vi også med at have en sund døgnrytme og et stabilt energiniveau. Vores beboere er ofte plaget af uro og tankemylder, som bl.a. kan forstærkes af koffein og sukker. Af hensyn til de unges sundhed har vi derfor valgt at forbyde energidrikke, ligesom Puffs med frugt/sliksmag, rusmidler og alkohol ikke er tilladt på Dukaskus matrikler eller i vores biler. 

Det er tilladt at opbevare den alkohol, som er lovlig ift. den unges alder, på deres værelser og i deres lejligheder. De må ikke indtage alkohol på Dukasku ligesom de ikke må være påvirket eller i besiddelse af alkohol på vores fællesarealer. 

Vi tolererer ingen former for rusmidler, herunder hash. Der må ikke ryges indendørs på Dukasku, vi har dertil særligt indrettede rygeområder. Opleves unge påvirkede af rusmidler, vil de blive henvist til deres værelser indtil rusen er ovre.

Dukaskus § 43/107-tilbud: Støtte til udvikling og selvstændighed

I Dukaskus fleksible § 43/107-tilbud støtter vi unge og voksne i deres personlige udvikling og overgangen til et selvstændigt liv.

Med afsæt i en traumebevidst og narrativ tilgang skaber vi trygge rammer, hvor den enkelte beboer får mulighed for at udvikle sig i eget tempo og med egne drømme og mål i fokus.

I vores pædagogiske indsats tilbyder vi bl.a.:

Individuelle handleplaner med fokus på selvstændighed og mål for fremtiden, så de oplever kontrol og ejerskab over egen udvikling
Udviklingssamtaler og daglig støtte til skole/uddannelse, job, fritid og sociale relationer
Bo-træning og støtte til at klare sig i egen bolig
Hjælp til lektier, netværksopbygning og sunde fritidsinteresser
Trygge rammer med fokus på tillid, fællesskab og selvstændighed
Støtte til kontakt med familie (når det er muligt) og myndigheder
Hver beboer har en tovholder, som har det overordnede ansvar for dem og deres trivsel, sundhed og sikkerhed.

Personalet laver ugeplan for hver enkelt beboer, som den unge efterfølgende inddrages i.

Dette for at skabe forudsigelighed og struktur og dermed færre ting, som kan skabe usikkerhed.

For beboerne på Broen afhænger dette dog af deres trivsel og hvor selvkørende de er.  

Der er sovende nattevagt på Basen.

Scroll to Top